Bag om MainChef står…

… et hold af fagfolk med baggrund i kokkebranchen. Vi har ikke stiftet MainChef, fordi vi brænder for iværksætteri eller softwareløsninger, men fordi vi brænder for vores fag. Det skal være nemt og overskueligt at være en del af et stort køkken, og det er uanset, om I er den med det store overblik, eller om I står med hænderne i maden ude i køkkenet.

Senior Chef With Pasta

Vi har fuld forståelse for, at mange synes, det kan være en kedsommelig og besværlig proces at nørkle rundt i bøvlede systemer. Hos MainChef har vi sat os i selen for at gøre det nemmere ved at samle det hele ét sted i en løsning, hvor de forskellige ting ”snakker” sammen. På den måde vil I ikke skulle rode rundt i forskellige systemer og notere de samme ting flere gange. For driftschefen er det en nem måde at holde det store overblik, og for kokken at spare tid på at rode rundt i et væld af systemer.

Din strategiske partner

Med vores årelange erfaring inden for faget kan vi tilbyde jer en løsning, der letter en hverdag, der allerede er presset og svær at danne et overblik i. Vi brænder for at lave en løsning, der giver mening for hver enkelt kunde, for vi kender til de forskellige behov, der er i branchen. Derfor er vores programmer og systemer heller ikke fastlåst. Har I brug for en ekstra funktion, en ekstra knap eller noget helt tredje, som passer til jer, så er der rig mulighed for at skræddersy det efter jeres ønsker.

Chef preparing food in kitchen
Cook preparing food in kitchen

Så lad os hjælpe jer godt på vej til en nemmere hverdag. Vi står klar som en strategisk partner, der kan lette en allerede stor arbejdsbyrde. Med en masse erfaring i rygsækken kan vi byde ind med gode råd og en hjælpende hånd. Tag endelig fat i os, så vi kan få en snak om, hvad vi kan gøre for dig.